Vedtægter

Vedtaget ved koordinationsudvalgets møde den 3. november 1999 og revideret den 22. februar 2016 og den 13. november 2018.

(1) Navn og medlemskreds

 Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning og Udviklingsarbejde(DNMpFU) er et institutionsnetværk bestående af danske institutioner, som har til opgave at bedrive eller som faktisk bedriver musikpædagogisk forskning og/eller forskningsbaseret udviklingsarbejde som en del af deres virksomhed.

Medlemsinstitutionerne kan være musikkonservatorier, universiteter[1] og professionshøjskoler.

(2) DNMpFU har til formål, at

  • fungere som netværk og fagligt forum for institutioner og personer, som arbejder med musikpædagogisk forskning og forskningsbaseret udviklingsarbejde (først og fremmest medarbejdere og studerende ved de tilknyttede institutioner),
  • medvirke til koordinering af musikpædagogisk forskning og forskningsbaseret udviklingsarbejde,
  • initiere musikpædagogisk forskning og forskningsbaseret udviklingsarbejde, herunder arrangere seminarer, konferencer o.l.,
  • formidle musikpædagogisk forskning og forskningsbaseret udviklingsarbejde.

(3) Koordinationsudvalg

(3.1) Der nedsættes et koordinationsudvalg. Medlemmer af udvalget er en repræsentant for hver medlemsinstitution.

(3.2) Udvalget træffer beslutning om udmøntning af netværkets formål. Koordinationsudvalget kan nedsætte ad hoc udvalg.

Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

(3.3) Koordinationsudvalget træffer beslutning vedr. optagelse af nye medlemmer.

(3.4) Koordinationsudvalget kan oprette et rådgivende forum med repræsentanter for interessenter og aftagere af netværkets arbejde.

(3.5) Koordinationsudvalget konstituerer sig med minimum en formand, og en næstformand, der vælges for to år ad gangen.

Formanden og næstformanden tegner netværket.

(4) Økonomi

DNMpFU er selvfinansierende. Dets økonomiske grundlag etableres ved

  • bidrag fra medlemsinstitutionerne, der fastsættes af koordinationsudvalget
  • indtægtsgivende virksomhed,
  • fondsbevillinger o.l.

(5) Nedlæggelse af DNMpFU

DNMpFU kan kun nedlægges, såfremt et flertal på 2/3 af netværkets medlemmer stemmer herfor på et møde, der er indkaldt med mindst 2 måneders varsel. Evt. overskydende likvide midler ved netværkets nedlæggelse fordeles ligeligt mellem medlemsinstitutionerne.

[1]Aarhus universitet og DPU tæller som to medlemmer.

Scroll to Top