Musik og trivsel

Vi lever i en tid med en stigende trivselskrise blandt børn og unge (Ottosen m.fl., 2022, 2018; Katznelson m.fl., 2022). Traditionelt har de æstetiske fagområder været udpeget som trivselsfremmende, hvilket er understøttet i en række nyere studier (Zbranca m.fl. 2022; Fancourt & Finn 2019). På musikkens område viser studier eksempelvis, hvorledes musikalske fællesskaber og fællessang kan fremme trivsel (Daykin m.fl., 2013; Vuust, 2017), og hvordan kreativt arbejde med musik kan fremme trivsel (Bruun, 2023; Hallam & Himonides, 2022). Der savnes dog mere viden om, hvorledes musikken kan spille en positiv rolle i forhold til trivsel i mangfoldige kontekster, og hvilke pædagogiske og kunstneriske tilgange, formater og rammebetingelser, der karakteriserer en trivselsfremmende musikpædagogik. Vi søger derfor bidrag, der kan gøre os klogere på, hvorledes, og under hvilke forudsætninger, musikpædagogikken i dens bredeste forståelse kan understøtte trivsel i samfundet og blandt børn og unge i en nutidig kontekst. Vi er interesserede i nationale såvel som internationale perspektiver. Ligeledes kan særnummeret rumme empiriske såvel som teoretiske studier, og artiklerne kan være baseret på forskellige metodiske tilgange og traditioner. 

Vigtige datoer og deadlines

15. november 2024
Aflevering af abstract: Titel, 500 ord, fem nøgleord og selvbiografi
 – sendes til Thomas Thorsen (thth@pha.dk) og Mikkel Snorre Boysen (msb@pha.dk).

29. november 2024
Præsentationer af abstrakts og feedback på DNMpFUs netværkskonference, Musik og Trivsel.  

1. februar 2025
Indsendelse af artikel

1. februar 2025 – 1. juli 2025
Gennemgangsprocessen

August 2025
Produktion og korrektur

Efterår 2025
Offentliggørelse

Redaktionen

Indkaldelsen er koordineret af Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning (DNMpFU, www.dnmpfu.nu) i samarbejde med Danish Yearbook of Musicology (www.dym.dk ). Chefredaktørerne er lederne af DNMpFU-netværket, Mikkel Snorre Wilms Boysen og Maria Westvall, støttet af koordinationsgruppen i DNMpFU og redaktionen af Dansk Musikvidenskabs Årbog.

Retningslinjer

Artiklerne til dette specialnummer må maksimalt være på 6000 ord. Derudover skal de generelle retningslinjer for aflevering af manuskripter til Danish Yearbook of Musicology overholdes: ”Hovedsproget for udgivelse er engelsk, men artikler på tysk og på de skandinaviske sprog accepteres også. Noter og referencer følger britisk praksis som angivet i Oxford Style Manual, med brug af forfatter-titel-systemet til gentagne citater. Se venligst den seneste udgave af årbogen for stil, citeringspraksis og generel tilgang.” (www.dym.dk/about_dym.html)

Litteratur

Bruun, P. S. (2023). ”Worlds become in sound” a study in the phenomenology of music creation, being and pedagogic processes of Bildung. Århus Universitet.

Daykin, N. et al. (2017). What Works for Wellbeing? A Systematic review of Wellbeing Outcomes for Music and Singing in Adults. Perspectives in Public Health 138 (1): 39-46.

Fancourt, D. & Finn, S. (2019). What is the Evidence on the role of the Arts in Improving Health and Well-being? A Scoping Review. WHO Regional Office for Europe (Health Evidence Network synthesis report 67)

Hallam, S., & Himonides, E. (2022). The Power of Music: an exploration of the evidence. Open Book Publishers. https://doi.org/10.31219/osf.io/7tzjr

Katznelson, N., Pless, M., & Görlich, A. (2022). Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering: Om ny udsathed i ungdomslivet. Aalborg Universitetsforlag. Ungdomsliv 

Ottosen et al. (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. København. Vive 

Ottosen et al. (2018). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2018. København. Vive 

Vuust, P. (2017). Musik på hjernen. People´s Press.

Zbranca, R., Dâmaso, M., Blaga, O., Kiss, K., Dascșl, M. D., Yakobson, D., & Pop, O. (2022). CultureForHealth Report: Culture’s Contribution to Health and Well-being. A Report on Evidence and Policy Recommendations for Europe. CultureForHealth. Culture Action Europe