Årets Netværkskonference afholdes d. 27/11 på VIA University College i Århus og har teamaet Kvalitet i musikpædagogisk praksis. Se Call for Papers på dette LINK eller nedenfor.
Abstracts på maks. 500 ord samt fem nøgleord og kort selvbiografi sendes til Mikkel Snorre Boysen (msb@pha) og Thomas Thorsen (thth@pha.dk) senest d. 15/9-2026. På konferencen vil der være omkring 20 minutter til præsentation af de enkelte abstracts.
Call for Papers (abstract-based presentations):
Musikpædagogikken er under udvikling, hvilket rejser nye spørgsmål om målestokke for kvalitet i den musikpædagogiske praksis. På musik- og kulturskoler arbejder undervisere med at skabe nye undervisningsformater, der kan tiltrække børn, som ikke motiveres af at lære musik gennem traditionelle skolastiske tilgange. Denne type pædagogik omfatter ofte legende, tværæstetiske og børnecentrerede former, hvorved kvalitet i musikpædagogik ikke alene kan forstås ud fra musikfaglige kategorier. I pædagog- og lærerprofessionerne er kompetencer inden for musikfaglighed dalende, hvilket giver anledning til udvikling af nye pædagogikker, der muliggør, at lærere og pædagoger uden særlige musikkompetencer kan facilitere musikaktiviteter. Denne pædagogik indeholder i mindre grad integration af musikinstrumenter og teknikker, hvorved musikkens symbolik, formsprog og læringsbaner træder i baggrunden på måder, der flytter fokus fra vanlige musikfaglige kvalitetsstandarder. I samfundet efterspørges samtidig en musikpædagogik, der kan fremme trivsel, inklusion og social mobilitet, hvorved fokus bevæger sig fra et traditionelt fokus på læring til nye dagsordener.
I dette Call til årets netværkskonference inviterer vi forskningsbidrag, der adresserer, undersøger og diskuterer kvalitet i musikpædagogik i lyset af pædagogikkens status og rolle i samfundet i dag. Både teoretiske og empiriske samt mere udviklingsorienterede studier og indslag er velkomne. Ligeledes er studier inden for alle musikpædagogiske arenaer kærkomne – fra vugge til grav, fra bredde til elite, fra matrikler til det matrikelløse og fra uddannelse til fritid.
Studierne kan fx berøre spørgsmål som:
• Hvem er børn/unge/elever/studerende i dag? Er de fx mere sårbare? Mere styret af individuelle ønsker og behov? Har de særlige forventninger? Er der tale om mere diverse og mangfoldige børnegrupper? Hvordan skal musikpædagogisk kvalitet forstås i forhold til denne gruppe?
• Hvilken betydning har musikkompetencer for musikpædagogisk kvalitet? Hvad konstituerer musikpædagogisk kvalitet, når aktører uden musikkompetencer inviteres ind i det musikpædagogiske felt som facilitatorer eller undervisere?
• Hvordan kan musikpædagogik forstås og betegnes i dag? Er begrebet musikpædagogik tidssvarende, eller kan der i mange tilfælde i højere grad tales om ”musik i brug” eller ”musik i praksis”? Og hvilke kvalitetskriterier er her gældende?
• Hvordan kan kvalitet i musikpædagogikken forstås, når målet er at fremme social mobilitet, trivsel og andre dagsordener, der ligger uden for en traditionel læringstænkning?